arrow

Vi tilbyder beskæring

Hos PTP haveanlæg tilbyder vi professionel hækklipning og beskæring. Vi har i mange år klippet hække for privat og erhverv. Den erfaring vi fået i årenes løb, gør at vi kan varetage enhver beskæringsopgave uanset hæktype, busk eller træ. Kontakt os allerede i dag og lad os sammen finde en løsning der passer dig.


    Er træer, hæk eller buskads vokset for vidt?

    Træer, hæk og buske er med til at skabe en hyggelig og levende stemning både på offentlige grønne arealer og i private haver. Samtidig kan de grønne blade være med til at dække for nysgerrige blikke i din have og dække af for vind og vejr.

    Vil man have et smukt grønt område, er det vigtigt indimellem at beskære træer og buske og gør man det ikke, kan de nemt vokse sig for store og blive til gene i stedet for glæde. Beskæring af træer sker ofte på baggrund af ønsker om mere lys i boligen, hvis træerne skygger meget, eller hvis de dækker for udsigt. Træer med døde grene kan desuden udgøre en sikkerhedsmæssig risiko, idet de kan falde ned og skade bygninger, biler eller mennesker. Beskæring i haver eller på grønne områder er også med til at skabe en øget symmetri og et velholdt udseende.

    Hvad koster hækklipning?

    Prisen på en hækklipning afhænger af hæktypen. Derudover betyder ting som størrelse også noget for prisen. Desto højere og bredere hækken er desto mere skal der klippes og det afspejles selvfølgelig af prisen. Vi giver dog gerne et uforpligtende tilbud på netop din hækklipning. Så kontakt os allerede i dag og lad os sammen se hvad vi kan gøre for dig.
    beskæring
    beskæring

    Klipning af ligusterhæk

    Liguster hæk vokser forholdsvist hurtigt og bør derfor klippes to gange om året. Hvis dette ikke gøres bliver skuddene for tykke og bliver dermed svære at klippe over. Derfor anbefaler vi at ligusterhæk bliver klippet i forsommeren og igen efter sommerferien til august.

    Klipning af bøgehæk

    En bøgehæk kan klippes en til to gange i løbet af et år. Alt sammen afhængigt af hvordan du ønsker hækken skal se ud. Hvis du ønsker et mere stramt udseende med rene linjer og skarpe kanter, bør den klippes to gange på et år. Engang før Sankt Hans og igen en gang i August måned.

    Hvis du ikke går lige så meget op i udseendet af hækken kan den klippes en enkelt gang i juli måned. Hvis hækken bliver for stor og den skal beskæres mere kraftigt tilbage, bør det gøres i løbet af januar, når hækken er i dvale.

    Effektive

    Vi er dygtige inden for vores fag og med vores mange års erfaring kan vi løfte enhver hækklipning opgave. Vi ved derfor hvordan man holder en hæk sund og rask, derudover overholder vi altid vores aftaler

    God service

    Vi går meget op i at du som kunde oplever god service, og lægger derfor stor vægt på personlig og professionel service.

    Professionel hækklipning

    Vi kan give dig vejens flotteste hæk, uden at du selv behøver gøre noget. Vi tilbyder professionel klipning og beskæring af din hæk og sikrer at du altid får et flot slut resultat.

    Beskæring i hovedstadsområdet og Nordsjælland

    Hos PTP HaveAnlæg har vi mange års erfaring med beskæring af både trækroner, buske og hække. Med base i Frederikssund dækker vi hele hovedstadsområdet og Nordsjælland, og vi udfører opgaver for både private og det offentlige. Vores mangeårige erfaring gør, at vi ved hvornår og hvordan de forskellige planter bedst beskæres med det bedste resultat.

    Skal vi klare beskæringen for dig?

    Ved at vælge PTP Haveanlæg til beskæring af dine buske og træer, får du en professionel behandling med mange års erfaring inden for området. Vi har det rette sikkerhedsudstyr og er naturligvis dækket af forsikring, så du trygt kan lægge arbejdet i vores hænder.

    Vores vigtigste vision er at levere kvalitetshåndværk til tiden!

    Vil du vide mere, så kontakt PTP HaveAnlæg på 93 93 33 95 eller send en mail patrick@ptphave.dk.

    Indhent et tilbud